Den digital kortlæser (CA-Modulet):
Med en digital kortlæser kan du sætte dit programkort direkte i tv-skærmen og slippe for at have en tv-box tilsluttet din fladskærm.
Der er kommet en række fladskærme af typen IDTV (IDTV står for Integrated Digital TV – altså tv med indbygget digital tuner) på det danske marked i den seneste tid. Vi har testet de nye fladskærme og godkendt en række skærme til brug med dit Canal Digital-abonnement. De godkendte skærme har indbygget satellittuner (DVB-S) og indgang til en digital kortlæser (CA-modul).
Samtidig er der godkendt en digital kortlæser (CA-modul) fra Strong, der håndterer pairing – altså at modulet parres med et specifikt programkort fra Canal Digital.
Det betyder, at du med en godkendt skærm og en godkendt Digital kortlæser har mulighed for at sætte programkortet direkte i tv’ets kortlæser, så abonnementet kan bruges uden tv-box.
>> Listen over godkendte tv
Pairing:
Den digitale kortlæser skal parres med et specifikt programkort fra Canal Digital, og kortlæseren kan kun bruges med dette programkort og i et af de godkendte tv.
Support:
Canal Digital yder support til at få programkortet opdateret.
>> Se mere om opdatering af programkort her
For alle øvrige funktioner (kanalsøgning, EPG, favoritliste osv.) henvises til tv’ets brugermanual eller din forhandler.