Det er en smags sag, om man foretrækker aktive eller passive briller, men teknisk set så fungerer de meget forskelligt, og vi vil her kort forsøge at gøre rede for forskellen imellem de to forskellige brilletyper.
Passive briller:
Passive briller er billige i anskaffelse og samme brille kan i de fleste tilfælde fungere til de forskellige tv producenter, som har valgt at satse på en passiv løsning, uanset tv-mærke. Det er også passive briller, man anvender i biografen.
Kort fortalt fungerer det passive system sådan, at der foran skærmen inde i tv'et er placeret et polarisationsfilter, der gør, at glasset i det venstre øje får ét signal og glasset i det højre får et andet signal, og så opstår der en forskel imellem de to, hvorefter hjernen tolker det som en 3D-effekt.
Passive briller er ikke følsomme overfor elektrisk støj, men man kan opleve ved nogle løsninger, at hvis man hælder hovedet på skrå, f. eks. hvis man ligger på sofa'en, så vil en del af 3D-effekten forsvinde, fordi vinklen imellem polarisationsfiltret foran skærmen og brillerne i glasset ikke længere stemmer overens.
Man kan ikke anvende passive briller til et 3D-tv, der er skabt til aktive briller.
Aktive briller:
Aktive 3D-briller er som navnet antyder, aktive. Det betyder, at de enten har et batteri, der skal udskiftes engang imellem eller er udstyret med en mulighed for genopladning. Det betyder også, at hvis batteriet er fladt, og brillerne mangler strøm, så er der ingen 3D-oplevelse, før de igen er blevet opladt eller batteriet udskiftet.
Aktive 3D-briller produceres af de enkelte tv-producenter og passer til det respektive tv-mærke. Man kan altså ikke tage sine aktive 3D-briller med ind til naboen og se 3D, hvis naboen ikke har samme tv-mærke, som en selv.
Prisen for de aktive briller er nedadgående, men er stadig dyrere, end de passive briller, så det kan godt betale sig at kigge efter tilbud, hvor der indgår 3D-briller sammen med tv'et, for her er der en del at spare.
De aktive briller er forbundet med tv'et via en form for kommunikation, hvor billederne på tv-skærmen synkroniseres med de aktive briller sådan, at skærmen i et kort øjeblik viser et billede til det venstre øje og det venstre brilleglas er åbent og det højre lukket. Derefter skifter tv-skærmen til et billede for det højre øje, så nu er det højre brilleglas åbent og det venstre lukket.
Nu går dette skift ret stærkt, som minimum 200 gange i sekundet, men topmodellerne hos nogle producenter er oppe på 600-800 gange, også kaldet Hz. Jo hurtigere skiftet går, desto bedre bliver oplevelsen, så kigger man på et 3D-tv med et 600 Hz panel, så bør 3D-oplevelsen være bedre, end med et tv med et 200 Hz panel.
Fordi de aktive briller får det fulde billede pr. øje og ikke har noget mellemliggende filter foran skærmen, vil nogle måske opleve den aktive løsning som værende lidt skarpere. Det er dog en smagssag, til gengæld kan aktive løsninger være mere følsomme overfor elektrisk støj fra f.eks. lysstofrør eller energispare pærer.