Tv-boxen "fryser"
Det kan ske, at en tv-box 'fryser' og skal genstartes for at virke igen. Her får du hjælp til, hvad du skal gøre, hvis det sker for dig.
Hvordan opleves fejlen?
Billedet og lyden på dit tv forsvinder pludseligt. Hvis du skifter tv-kanal, forbliver billedet sort og uden lyd. Tv-boxens menu fungerer dog stadig. Hvis du slukker for tv-boxen med fjernbetjeningen, kan du ikke tænde den igen med fjernbetjeningen.
At tv-boxen 'fryser' skal ikke forveksles med små hak og pixeleringer i billedet, der af og til kan forekomme i et digitalt tv-billede.
Hvis din tv-box 'fryser' skal du gøre følgende:
Sluk og tænd for strømmen
- Afbryd strømmen til tv-boxen i nogle sekunder
- Slut strømmen til igen
- Tænd for tv-boxen med fjernbetjeningen eller 'tænd/sluk-knappen' på selve tv-boxen
Lav en nulstilling af tv-boxen
- Hold 'tænd/sluk-knappen' på tv-boxen trykket ind i ca. 10 sekunder
- Slip den igen - og tv-boxen nulstilles
- Tænd tv-boxen igen med fjernbetjeningen eller 'tænd/sluk-knappen' på selve tv-boxen