Job


Canal Digital har udviklet sig utrolig meget i de seneste år, og vi mener selv, at medarbejderne spiller en stor rolle i denne udvikling.  Uden en loyal og faglig stærk organisation ville vi i dag ikke fremstå som en af branchens mest spændende virksomheder, hvor alle 90 medarbejdere arbejder målrettet med at levere de mest attraktive infotainment produkter. Samtidig lægger vi stor vægt på at give vores kunder den mest optimale service, som bygger på ærlighed og troværdighed.

Netop vores 4 kerneværdier, Venlig – Troværdig – Underholdende – Inspirerende, afspejler hvem vi er og hvad vi laver, og vi stiller store krav til, at vores medarbejdere kan efterleve disse. Til gengæld tilbyder vi frihed under ansvar i et miljø, hvor tonen er åben og uformel, og hvor du har gode muligheder for selv at påvirke din hverdag.

Vi lægger vægt på selvstændighed og initiativ, og griber du de udfordringer og det ansvar, du tilbydes, vil du opleve en attraktiv arbejdsplads med gode muligheder for at udvikle dig, samtidig med du skaber resultater.

Når vi rekrutterer, ser vi ikke kun efter det rent faglige, men også om din personlighed passer ind i afdelingen og i firmaet generelt. Det er nemlig vigtigt at vi trives, når vi går på arbejde og uanset om du skal samarbejde på tværs af organisationen eller internt i afdelingen, er en god kemi alfa og omega.

Har du lyst til nye udfordringer og være en del af holdet, så søg job hos os. Vi glæder os til at høre fra dig!