f

Log ind

       

MARS - ny tv-serie

Oscarvinderne Brian Grazer og Ron Howard belyser den moderne rumforsknings udfordringer og succeser i National Geographic Channels nye tv-serie om verdens første bemandede mission til MARS og forsøget på at kolonisere den fjerne planet

Af alle planeterne i vores solsystem har Mars altid spillet en særlig rolle i vores kollektive fantasi og som brændstof for spekulationer om liv på andre planeter. Ønsket om at sende mennesker til Mars har sendt videnskabens klogeste hoveder ud i et moderne rumkapløb, og har infiltreret populærkulturen lige fra Orson Welles’radiodramatisering af ”War of the Worlds”, over blockbustere som "The Martian", til den danske astronaut Andreas Mogensens tweets fra rummet.

Nu er National Geographic Channel og de Oscar- og Emmyvindende producere Brian Grazer og Ron Howard gået sammen om at sende seerne længere ud i rummet end nogensinde før med den nye tv-serie MARS.

MARS - der foregår i både fremtiden og nutiden - kombinerer manuskriptbaseret dramaog visuelle effekter i spillefilmskvalitet med dokumentariske sekvenser i en sammenhængende, intens historie om menneskehedens forsøg på at kolonisere Mars. Denne episke serie i seks dele fortæller den inspirerende historie med udgangspunkt i en fiktiv bemandet mission i 2033.

"Brian [Grazer] og jeg, samt vores venner på Radical, havde en ambitiøs idé om at skabe en dokumentarfilm om menneskets higen efter atrejsetil Mars, men også at bringe historien til live på en virkelig dramatisk og filmisk måde," siger Executive Producer Ron Howard. "Resultatet er en krydsning af information og eksperimentel film. Nat Geos ambitionsniveau var højt, og vi er virkelig beærede og begejstrede over at forsøge at imødekomme den udfordring. "

Fortællingen begynder i år 2033 med den første bemandede mission til Mars. I takt med at dramatiske manuskriptbaserede elementer ogvisuelle effekter i spillefilmskvalitet vækker denne fremtid til live, bliver den moderne søgen efter at nå den røde planet fortalt gennem dokumentarklip og interviews med nutidens forskere og innovatører, der leder den forskning og udvikling af rumteknologi, der kan muliggøre en sådan mission. Ron Howard og Brian Grazer har håndplukket den visionære mexicanske filmskaber Everardo Gigt ("Days of Grace") til at styre de manuskriptbaserede dele af serien, der blev optaget i Budapest og Marokko tidligere på året.

Rejsen til MARS

MARS forestiller sig fremtidens rumfart finansieret gennem et partnerskab mellem to fiktive organisationer: Mars Mission Corporation (MMC), et konsortium af rumfartsselskaber dannet i 2022 og med hovedkvarter i London, der bygger og styrer det teknologiske hardware til Mars-programmet, og The International Mars Science Foundation (IMSF), som blev skabt af en koalition af rumfartsnationer til at udføre en mission til Mars.

Den manuskriptbaserede del fokuserer på Jordens første bemandede mission til Mars ombord på rumfartøjet Daedalus. På jomfrurejsen i 2033 er rumfærgen bemandet med en nøje udvalgt international besætning på seks astronauter.

I bestræbelserne på at gøre fortællingen så virkelighedstro og plausibel som muligt, har seriens forfattere arbejdet tæt sammen med en lang række eksperter, for at forstå, hvordan videnskaben kunne understøtte historien. Dr. Robert Braun, rumfartsingeniør og professor i rumfartsteknologi ved Georgia Institute of Technology, har fungeret som ekspert på alle videnskabelige aspekter af den fiktive historie, mens Dr. Mae Jemison, tidligere NASA-astronaut og den første farvede kvinde i rummet, fungerede som rådgiver, og arbejdede tæt sammen med de medvirkende for at hjælpe dem med at finpudse deres skildringer.

Visionære pionerer baner vejen

MARS indeholder også en hidtil uset samling interviews med de største videnskabelige hjerner, der pt. arbejder på at overvinde de mange hindringer, der står i vejen for en eventuel jomfrurejse. National Geographic fik eksklusiv adgang til at filme Elon Musk (grundlægger af Tesla og SpaceX) og hans team på SpaceX’s kontrolcenter, da de landede deres Falcon 9 genanvendelige raket på et drone skib ud for østkysten af USA i april i år.

"Fremtiden for menneskeheden kan fundamentalt set gå to veje: enten bliver vi en rumfarende civilisation, der bebor flere forskellige planeter, eller også bliver vi hængende på én planet indtil en eller anden begivenhed udsletter os. Hvis jeg skal føle mig begejstret og inspireret i forhold til fremtiden, så er jeg nødt til at vælge den første mulighed, "siger Musk i serien.

Ønsket om ikke blot at rejse til Mars, men også at kolonisere planeten en dag har vakt voldsom debat i rumforskningskredse. Spørgsmålet er ikke kun "kan vi?", men også "skal vi?" Neil deGrasse Tyson er ikke overbevist om, at vi er nødt til at sende mennesker til Mars; han mener det vil kræve mindre indsats og færre penge at finde løsninger på nuværende og kommende trusler mod Jorden, end at kolonisere en anden planet for at bevare menneskeheden: "Jeg synes, vi skal besøge planeter, som man ville besøge ethvert sted, man aldrig har været før .... Men vi har udviklet os som race på Jorden for at leve på Jorden. "

Der synes at være konsensus om at mennesker på sigt vil kunne rejse til Mars, men tidshorisonten diskuteres stadig. Robert Zubrin, formand for The Mars Society og Pioneer Astronautics, er dog ret sikker i sin sag: "Hvis den næste præsident i foråret 2017 annoncerer, at han eller hun er fast besluttet på at sende mennesker til Mars, ville vi kunne vi være der inden udgangen af præsidentens anden valgperiode."

MARS har premiere på National Geographic Channel søndag d. 13. november kl. 22.00

National Geographic Channel er begavet tv-underholdning med noget på hjerte. Vi leverer programmer, der vækker interesse og pirrer din nysgerrighed. Den gule firkant er vores kvalitetsstempel for en troværdig og engagerende tv-kanal med en lang tradition for at formidle intelligent underholdning - og du lærer altid noget nyt ved at se National Geographic Channel. National Geographic Channel er tilgængelig i mere end 440 mio husstande i 171 lande og på 45 sprog

National Geographic Channel (HD) findes i tv-pakken Family.

Tv-pakke med NatGeo

Tv-pakken Family
539 kr./md.*

*Forudsætter 6 mdrs. binding og tilmelding til Betalingsservice 9,75 kr./md. ellers 49 kr. pr. faktura. Family: 539 kr./md. Mindstepris 6 mdr. 3.292,50 kr. kr. Inkl standardinstallation (værdi 1.250 kr.), HD SMART (værdi 1.416 kr.), parabol (værdi 995 kr.). Streaming forudsætter tv-pakke fra Canal Digital og internetadgang enten via 3G, 4G eller wifi. Din tv-pakke afgør udbuddet af film og serier. Vi tager forbehold for pris- og produktændringer.

Programmet du sidder og læser om lige nu, kan du streame på smartphone og tablet!

Læs om Canal Digital GO

citat