Satellitt

Det er ikke magi, det er teknologi: Direkte fra satellit

Hvad har forfatteren af "2001: En rumodyssé" og TV-signaler i uforlignelig kvalitet til fælles?

For at finde svaret, skal vi tilbage i tiden. Historien om, hvordan vi kan sende TV-billeder af for eksempel vores sportsstjerners triumfer op i verdensrummet og direkte hjem i din stue, begynder nemlig med forfatteren, Arthur C. Clarke, som tilfældigvis sagde følgende en gang: "Any sufficiently advanced technology is indistinguishable from magic." Er teknologien avanceret nok, er den umulig at skelne fra magi. Og selv om det måske er lidt i overkanten at sammenligne satellit-TV med magi, er der noget magisk over teknologien, som gør det hele muligt – når vi går den efter i sømmene.

Lancerede ideen i 1945

Arthur C. Clarke er måske mest kendt som science fiction-forfatter, men han var også den første til at skrive om at bruge satellitter til distribution af kommunikationssignaler. Allerede i februar 1945 lancerede Clarke i tidsskriftet Wireless World sin idé om en satellit til at sende TV- og telesignaler. Det skulle dog tage næsten 20 år, før Clarkes idé blev til virkelighed, og den første satellit til TV-signaler, Telstar 1, blev sendt op af de amerikanske myndigheder. Den betød, at præsident John F. Kennedys tale til nationen kunne sendes direkte i Frankrig samtidig.

"Live via satellit"

Nogle få år senere, i 1965, blev den første kommercielle satellit til TV-signaler – Intelsat I – sendt i kredsløb om jorden af NASA. Intelsat I sendte TV-signaler og anden kommunikation fra verdensrummet i fire år, før den blev taget ud af drift. Og når vi siger TV fra verdensrummet, så mener vi virkelig TV fra verdensrummet. Det var nemlig Intelsat I, der gjorde det muligt for TV-seere fra hele verden at se månelandingen, mens den foregik, "live via satellit" i deres egne stuer. Som ved et trylleslag var universet blevet rigtig meget mindre.

Sender TV fra 36.000 kilometers højde

I dag, efter mange år med teknologisk udvikling, er det geniale koncept, der lod os se månelandingen direkte i stuen, blevet finpudset med stadig mere avanceret teknologi i de moderne satellitter. Derfor kan rumfartøjer i 36.000 kilometers højde (den internationale rumstation flyver kun 400 kilometer oppe) sende direkte fra hele verden til dig med en kapacitet som er 17 gange større end jordsignalerne. Vel at mærke til hver en krog af landet takket være den højde, som signalerne sendes fra.

Space

Satellit giver store fordele:

Dækning overalt
Stabile TV-signaler
Overlegen lyd- og billedkvalitet
De skarpeste TV-billeder
Op til 77 kanaler uden internet
40 HD-kanaler + 1 UHD-kanal