Privatlivspolitik for Canal Digital Danmark

Om privatlivspolitikken

Denne privatlivspolitik beskriver, hvilke oplysninger vi indsamler om vores kunder og om besøgende på vores websider, hvordan og hvorfor vi indsamler og bruger oplysningerne, samt hvordan vi sikrer dine rettigheder og opfylder vores forpligtelser i henhold til persondatalovgivningen.

Indsamling, opbevaring, opstilling, udlevering og anden behandling af personoplysninger er reguleret i persondataloven. Loven stiller bl.a. strenge krav til fortrolighed og sikkerhed ved behandling af personoplysninger. Datatilsynet fører tilsyn med loven. "Personoplysninger" er oplysninger og vurderinger, som kan knyttes til en fysisk person, f.eks. navn, bopælsadresse, e-mailadresse eller hvilken type abonnement du har hos os.

Behandlingsansvarlig

Canal Digital Danmark er behandlingsansvarlig for virksomhedens behandling af personoplysninger. Med "behandlingsansvarlig" menes i loven den, som bestemmer formålet med behandlingen af personoplysninger og hvilke hjælpemidler der skal benyttes. Det betyder, at vi er ansvarlige for, at behandlingen af dine personoplysninger foregår i henhold til loven. Kontaktinformation til Canal Digital Danmark finder du helt nederst i denne privatlivspolitik.

Hvilke personoplysninger behandler vi?

Som abonnent hos os gemmer vi dine kontaktoplysninger (herunder navn, fødselsdato, køn, bopælsadresse, telefonnummer og e-mailadresse), samt eventuelle kreditoplysninger, som indhentes fra et eksternt kreditvurderingsselskab. Derudover gemmer vi oplysninger om dit abonnement, dit tekniske udstyr og din internetforbindelse (herunder IP-adresse) og tillægstjenester, du køber eller benytter dig af.

Vi gemmer også e-mails og anden skriftlig kommunikation, vi modtager fra dig, herunder tilbagemeldinger, du giver os vedrørende dit abonnement, vores tjenestetilbud, vores kundeservice eller lignende. Når du ringer til vores kundecenter, oplyser vi om, at samtalen kan blive gemt.

Hvis vi modtager oplysninger fra dig (f.eks. demografiske oplysninger om dig og din husstand) i forbindelse med, at du giver dit samtykke til at (i) deltage i nogle af vores spørgeundersøgelser, brugerpaneler eller konkurrencer, (ii) modtage nyhedsbreve og opdateringer, eller (iii) deltage i lignende aktiviteter, gemmer vi disse oplysninger.

Når du benytter dig af abonnementet (herunder streamingtjenesten) og de øvrige tjenester, vi tilbyder (f.eks. Min side), bliver oplysninger om brug, fjernsynskiggeri, navigation, internetforbindelse, teknisk udstyr og enheder, som benyttes, automatisk registreret af vores måleværktøj og tekniske logfiler.

Vi indhenter desuden oplysninger fra eksterne samarbejdspartnere. Dette er demografiske oplysninger om husstandssammensætning og familiestruktur (f.eks. antal personer i husstanden og sandsynligheden for børn fordelt på forskellige alderstrin), samt hustype og eventuelle fritidshuse.

Hvad bruger vi oplysningerne til?

Kreditoplysninger, kontaktoplysninger, oplysninger om dit abonnement og eventuelle tillægstjenester og de oplysninger, vi ellers modtager fra dig, behandles først og fremmest for at kunne administrere dit kundeforhold og levere de tjenester, du abonnerer på. Dette omfatter bl.a. at behandle dine bestillinger, sende dig korrekte fakturaer, håndtere betalinger og kommunikere med dig i forbindelse med dit kundeforhold og give dig den nødvendige hjælp og nyttig information. Oplysningerne giver os samtidig mulighed for at analysere, tilpasse og forbedre vores tjenestetilbud og vores kommunikation med dig.

De oplysninger, som automatisk bliver registreret af vores måleværktøj og tekniske logfiler, om brug, fjernsynskiggeri, navigation, internetforbindelse, teknisk udstyr m.m. bruges i forbindelse med administration af kundeforholdet og bidrager samtidig til, at vi kan være sikre på, at tjenesterne hele tiden fungerer og har den kvalitet, de skal have. Vi kan løse eventuelle tekniske problemer, før du mærker dem, minimere risikoen for fejl og hindre, at nogen misbruger dit abonnement eller vores tjenester. Oplysningerne gør det også muligt for os at give dig den bedst mulige brugeroplevelse på de forskellige tekniske enheder, du benytter dig af.

Baseret på, hvad du har set på tidligere, kan vi give dig automatiserede, personligt tilpassede anbefalinger, som gør det enklere og hurtigere for dig at finde frem til tv-programmer, film og serier, du måske vil kunne lide. Desuden kan vi bedre tilpasse vores kommunikation til dig, bl.a. om nye indholdstilbud, produkter og tjenester, du måske er interesseret i, samt sikre effektiv og korrekt rapportering og afregning til vores indholdsleverandører. Vi udarbejder desuden statistik og kortlægger trends for at kunne udvikle, forny og forbedre tjenestetilbuddet og tilbyde vores kunder ønsket programindhold og funktionalitet.

Vi behandler oplysninger fra eksterne samarbejdspartnere med henblik på at få nye kunder (f.eks. navne og adresser på personer, som ikke er kunder hos os) for at kvalitetssikre, at vi har opdaterede oplysninger om eventuelle registreringer på Robinsonlisten, og for at henvende os til vores kunder med mest mulig relevant information.

Formålet med behandlingen er desuden at forbedre vores kundeindsigt, så vi kan gøre vores tjenestetilbud og kommunikation til dig så relevant som muligt.

Vi udarbejder også en opstilling af de oplysninger, vi har fået af dig, oplysninger om brug af tjenesterne og øvrige oplysninger, som er beskrevet ovenfor. Sådanne personprofiler bruges til at tilpasse vores tilbud til dig og til at udvikle nye tjenester og produkter.

Hvor længe gemmer vi oplysningerne?

Vi opbevarer kun personoplysningerne så længe det er nødvendigt, til de formål, som er beskrevet i afsnittet ovenfor, eller for at opfylde bestemte lovkrav. Dette indebærer, at opbevaringstiden for forskellige typer oplysninger vil kunne variere. Bogføringsloven gør, at fakturaoplysninger skal gemmes i mindst 5 år. Kontaktoplysningerne er vi nødt til at gemme, så længe du er abonnent hos os (og i en vis periode efter dette, bl.a. for at kunne yde dig bedst mulig service, hvis du vælger at komme tilbage til os). Det samme gælder oplysninger om dit abonnement, mens vi for andre typer oplysninger (f.eks. e-mails og chatlogfiler fra dialog med kundeservice) kan have et kortere opbevaringsbehov.

Hvem deler vi oplysningerne med?

Vores moderselskab Canal Digital AS er leverandør/underleverandør og samarbejdspartner knyttet til dele af vores virksomhed og vores tjenester. Relevante oplysninger deles derfor med Canal Digital AS til brug for de samme formål, som beskrevet ovenfor.

Også enkelte andre tredjeparter udfører tjenester på vores vegne og hjælper os med drift af virksomheden og levering af tjenester som f.eks. kundeservice. Sådanne tredjeparter får adgang til nødvendige oplysninger til brug for de samme formål, som er beskrevet ovenfor.
Når du benytter stemmesøgning og andre Google-funktioner på OnePlace-tv-boksen, kan data om din brug blive sendt til Google, hvis du er logget ind med din Google-konto på OnePlace-tv-boksen. Du kan administrere dine Google-data på https://myactivity.google.com.

Vi indgår skriftlige aftaler med eksterne samarbejdspartnere, som vi deler oplysninger med, og stiller tydelige krav om at følge gældende persondatalovgivning, herunder kravene til informationssikkerhed. Når sådanne tredjeparter befinder sig udenfor EU, bruger vi, når det er påkrævet, EU-Kommissionens standardkontrakt, som sikrer individets privatliv og et tilfredsstillende beskyttelsesniveau. Standardkontrakten finder du her. 

I det omfang, det er pålagt ved lov eller domstolsafgørelse eller nødvendigt for undersøgelse af mulige lovbrud mod vores virksomhed, vil relevante oplysninger kunne blive udleveret til offentlige myndigheder eller eventuelle andre berettigede.

Hvordan beskytter vi oplysningerne?

Vi arbejder planmæssigt og systematisk med at sikre informationssikkerhed og benytter tekniske og organisatoriske sikkerhedstiltag for at beskytte de gemte personoplysninger mod uautoriseret adgang og brug.

Hvis vi deler personoplysninger med tredjeparter, stiller vi tilsvarende krav om informationssikkerhed til dem.

Hvis du har logget på Min side eller vores tjenester og været inaktiv i et vist tidsrum, vil vi automatisk logge dig af for at bidrage til at beskytte din konto mod uautoriseret adgang. Du er selv ansvarlig for at holde dine loginoplysninger (brugernavn og adgangskode) fortrolige.

Indsigt i, ændring og sletning af personoplysninger

Du kan selv administrere dit kundeforhold på Min side.

Det er vigtigt, at de kontaktoplysninger, vi har registreret om dig, er rigtige og opdaterede. Hvis de oplysninger, vi har om dig, er forkerte eller ufuldstændige, eller du f.eks. får ny adresse, nyt telefonnummer eller ny e-mail, beder vi dig om snarest muligt at ændre disse oplysninger på Min side eller kontakte os, så vi kan opdatere oplysningerne.

Du kan til enhver tid se og ændre din profil og dine præferencer på Min side. Du kan vælge, om du vil have generelle anbefalinger eller personligt tilpassede anbefalinger af indhold, i vores tjeneste og i kommunikation fra os baseret på det, du har set på. Det kan tage op til 24 timer, fra du registrerer, at du ikke ønsker at blive kontaktet af os på e-mail, post, telefon eller sms, til din registrering træder i kraft.

Du kan også vælge, om du vil modtage nyheder, tips, tilbud og spørgeundersøgelser fra os.

På Min side kan du downloade oplysninger om dine personoplysninger, din købshistorik, oversigt over, hvilke abonnementer og produkter du har, din seerhistorik, kontakthistorik og fakturahistorik.

På Min side kan du også kontakte os direkte, hvis du har yderligere spørgsmål, hvis du ønsker at få forkerte oplysninger rettet, suppleret eller slettet, eller hvis du ønsker indsigt i, hvilke personoplysninger vi gemmer om dig.

Sådan bruger vi cookies på vores websider

Når du besøger vores websider, registrerer vi automatisk din IP-adresse og såkaldte cookies. Cookies er små datafiler, som lagres på din computer eller mobil af den browser, du bruger.

Vi bruger cookies for at sikre, at vores websider fungerer bedst muligt, for at analysere trafikken på vores hjemmesider og for at tilpasse indhold og markedsføring til dig. Vi bruger tre forskellige typer cookies.

Funktionalitets-cookies

Nødvendige cookies der sikrer grundlæggende funktioner på websiden som navigation og din adgang til sikre sider på websiden. Funktionalitets-cookies sørger bl.a. for, at du slipper for at skrive brugernavn og adgangskode, hver gang du besøger Min side. Fortsætter du på vores webside, godkender du samtidig brug af funktionalitets-cookies. Hvis du ikke ønsker, at vi bruger funktionalitetscookies, kan du ændre indstillingerne i browseren. Afvisning af funktionalitetscookies gør, at brugeroplevelsen bliver forringet.

Statistik-cookies

Bruges til at forstå, hvordan vores kunder benytter vores websider, så vi kan udvikle bedre sider. Statistik-cookies bruges bl.a. til at måle trafik og samle information om, hvilke områder af vores webside, der har flest besøg hvornår. Og til at registrere, hvordan besøgende navigerer på siderne, og hvor længe besøgene varer. Disse cookies og de indsamlede data er anonyme og kan ikke bruges til at identificere dig med.

Markedsførings-cookies

Bruges til at tracke besøgende og analysere trafik på websiden. Formålet er at tilpasse budskaber og kommunikation til dig, så vi kan give dig relevant og interessant information om vores produkter og services. I nogle tilfælde kan du modtage markedsføring fra os via andre kanaler.

Du kan kun fravælge statistik- og markedsføringscookies. Funktionalitets-cookies er nødvendige for, at vores webside kan fungere.

Forbindelse til andre websites og tjenester

Vores websider kan indeholde links til andre websites, og enkelte af vores tjenester kan give dig adgang til tjenester fra tredjeparter som f.eks. apps/streamingtjenester. Canal Digital Danmark er ikke ansvarlig for sådanne eksterne websites og apps/streamingtjenester.

Oplysninger om børn

Du skal være mindst 18 år for at abonnere på Canal Digital Danmarks tjenester, men personer under 18 år kan også bruge tjenesterne, hvis en forælder eller værge godkender det.

Kontaktoplysninger

Hvis du har spørgsmål eller af andre grunde ønsker at komme i kontakt med os i forbindelse med denne privatlivspolitik, kan du benytte følgende kontaktoplysninger:

Canal Digital Danmark A/S
Stationsparken 26, 2.
2600 Glostrup, Danmark

Telefon: 70 13 19 19

Data Protection Officer:
Kristina.Nesset-Kjerstad@telenor.com
+47 994 24 548

Forespørgsler vedr. privatlivspolitik kan sendes til: dataprotectionofficer@canaldigital.dk

Som et helejet datterselskab af Telenor gælder Telenors globale retningslinjer for beskyttelse af privatliv også for Canal Digital Norge. Du kan finde flere oplysninger om Telenors globale retningslinjer for privatliv og databeskyttelse her (indholdet er på engelsk).


Denne privatlivspolitik blev sidst opdateret den 18. maj 2018.